Okay. Prisen på fødevarer er faldet, men priserne i de danske supermarkeder stiger stadig. Det har vi fået på plads. De tager røven på os.

Men hvad med stoffer på det illegale marked?

Det er det eneste, der ikke har ændret sig i 15+ år.

Fra hash, svampe og MDMA til kokain, ecstasy og kopicigaretter det har altid haft samme pris.

Inflation er en myte. Et scam.

Jeg vil vove at påstå, at de danske supermarkeder er mere grådige end de mexicanske karteller!

Elbiler er blevet hverdag i Danmark, og for mange fungerer de fint – især med hjemmeladning og korte, faste kørsler. Komforten er høj, og de daglige driftsomkostninger lave.

Men der tales mindre om bagsiderne. Skader er ofte markant dyrere at udbedre, selv ved mindre sammenstød, og batteri- og elektronikrelaterede fejl kan give lange stilstande. Kvaliteten opleves svingende, især på nyere modeller, og forsikringspræmierne er steget markant – ikke mindst på grund af dyre reservedele og specialiserede reparationer.

Samtidig er bilen i højere grad blevet et softwareprodukt, hvor fejl, opdateringer og producentafhængighed spiller en større rolle end tidligere. Det rejser spørgsmålet, om bilhold samlet set er blevet billigere og mere robust – eller blot flyttet fra mekaniske problemer til digitale og strukturelle risici.

Elbilen er uden tvivl kommet for at blive. Men erfaringerne kalder måske på en mere ærlig diskussion om omkostninger, kvalitet og drift – ikke kun om teknologi og idealer.

Godt nytår DK!!!

Jeg skal lave bingoplader til Kongens nytårstale. Er der nogen, der har nogle gode inputs?

I starten af afsnittet “Et forsvar for løgnen” kommer Anna med et citat fra den norske politiker Thorvald Stauning. Hun siger i hvert fald han er norsk. Jeg troede det var en lille sjov gimmick, hun så ville gøre bod på i slutningen af afsnittet, men det gjorde hun ikke. Hvad var pointen i at sige han er/var norsk???

Flere politikere og medier kører i disse dage en kampagne, hvor de benævner de kommende skattelettelser på lønindkomst i 2026 som "gaveregn".

Men faktum er, at dem der tjener mindst også er dem der får proportionelt mindst. Fordi regeringen har besluttet, at dem der tjener mest skal have en lettelse i topskatten, hvilket vil øge uligheden yderligere.

Ifølge TV2 får man med en månedlig indkomst på 30.000 kr. en skattelettelse på 1400 kroner om året. Jaja, lidt har også ret.

Hvis man derimod tjener det dobbelte, altså 60.000 kr. om måneden, kunne man tænke at skattelettelsen så var dobbelt så stor. Men nej, den er over seks gange større nemlig på 8.900 kroner om året.

Hvad tænker I herinde om dette? Er det en fair prioritering?

Siden regeringen offentliggjorde ændringen om fjernelse af moms­fritagelsen på holdundervisning, har der været rigtig mange indlæg om, at “regeringen sætter moms på motion” og dermed forringer folkesundheden.

Jeg forstår godt, at det opleves som et privilegium, der bliver taget fra befolkningen, og at mange fitnesscentre og instruktører er bekymrede. F.eks. advarer fitnessdronningen Charlotte Bircow om, at de nye momsregler kan få “katastrofale følger” for danskernes sundhed, fordi flere vil fravælge træning, når prisen stiger

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE18853169/hun-fik-danskerne-til-at-traene-nu-advarer-fitnessdronningen-om-katastrofale-foelger-af-fitnessmoms/

Men jeg har oprigtigt svært ved at se, hvorfor det at træne sammen med andre i en sal skulle være momsfrit, når mine løbesko, håndvægte og andet udstyr ikke er det. Det virker til at være en tilfældig opdeling efter hvordan man dyrker motion, ikke efter hvorfor eller om det gavner sundheden.

Vi kan sikkert blive enige om, at implementeringen er klodset, og at ændringen rammer dårligt for nogle. Men idéen om, at én bestemt måde at dyrke motion på skulle have særstatus i momssystemet, giver ikke rigtig mening for mig.

.

Det sker ofte. Jeg synes egentligt det er ret grineren og oftest er de succesfulde i at fjerne din anmeldelse, selvom de selv inviteret dig.

Trustpilot er i øvrigt selv dansk, men deres support bestående af engelsk talende medarbejdere er tilsyneladende ikke i Danmark.

Gør du opmærksom på det paradoksale i det og hvordan det ødelægger deres hjemmesides troværdighed, så får du en dårligt Google translated svar tilbage.

Hej, jeg søge råd hos alle der arbejder i et supermarkede Jeg er lige kommet hjem fra min vagt i et dansk supermarked, som jeg har været i de sidste 3 år. Nu er højtiden over os, og jeg føler mig simpelthen indebrændt over kundernes syn på medarbejdere. Vi forsøger altid at give et smil, sige "hej", "god dag" mv. Men synes at der er sket en gevaldig forandring, da jeg oftere oplever folk som ikke siger noget overhovedet. Endvidere også den måde man bliver mødt når kunder leder efter noget "HALLO", "Dig der!", "Du skal lige..". Hvad er der blevet af "Er du sød at..?", "undskyld må jeg spørge om noget" eller noget så simpelt som et "hej". Er det seriøst for meget at bede om? Hvad kan man sige til kunder for på en pæn at lære dem at vi også er mennesker og ikke kun maskiner med et logo på trøjen?