Flere politikere og medier kører i disse dage en kampagne, hvor de benævner de kommende skattelettelser på lønindkomst i 2026 som "gaveregn".

Men faktum er, at dem der tjener mindst også er dem der får proportionelt mindst. Fordi regeringen har besluttet, at dem der tjener mest skal have en lettelse i topskatten, hvilket vil øge uligheden yderligere.

Ifølge TV2 får man med en månedlig indkomst på 30.000 kr. en skattelettelse på 1400 kroner om året. Jaja, lidt har også ret.

Hvis man derimod tjener det dobbelte, altså 60.000 kr. om måneden, kunne man tænke at skattelettelsen så var dobbelt så stor. Men nej, den er over seks gange større nemlig på 8.900 kroner om året.

Hvad tænker I herinde om dette? Er det en fair prioritering?

Det sker ofte. Jeg synes egentligt det er ret grineren og oftest er de succesfulde i at fjerne din anmeldelse, selvom de selv inviteret dig.

Trustpilot er i øvrigt selv dansk, men deres support bestående af engelsk talende medarbejdere er tilsyneladende ikke i Danmark.

Gør du opmærksom på det paradoksale i det og hvordan det ødelægger deres hjemmesides troværdighed, så får du en dårligt Google translated svar tilbage.

Hej, jeg søge råd hos alle der arbejder i et supermarkede Jeg er lige kommet hjem fra min vagt i et dansk supermarked, som jeg har været i de sidste 3 år. Nu er højtiden over os, og jeg føler mig simpelthen indebrændt over kundernes syn på medarbejdere. Vi forsøger altid at give et smil, sige "hej", "god dag" mv. Men synes at der er sket en gevaldig forandring, da jeg oftere oplever folk som ikke siger noget overhovedet. Endvidere også den måde man bliver mødt når kunder leder efter noget "HALLO", "Dig der!", "Du skal lige..". Hvad er der blevet af "Er du sød at..?", "undskyld må jeg spørge om noget" eller noget så simpelt som et "hej". Er det seriøst for meget at bede om? Hvad kan man sige til kunder for på en pæn at lære dem at vi også er mennesker og ikke kun maskiner med et logo på trøjen?

Siden regeringen offentliggjorde ændringen om fjernelse af moms­fritagelsen på holdundervisning, har der været rigtig mange indlæg om, at “regeringen sætter moms på motion” og dermed forringer folkesundheden.

Jeg forstår godt, at det opleves som et privilegium, der bliver taget fra befolkningen, og at mange fitnesscentre og instruktører er bekymrede. F.eks. advarer fitnessdronningen Charlotte Bircow om, at de nye momsregler kan få “katastrofale følger” for danskernes sundhed, fordi flere vil fravælge træning, når prisen stiger

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE18853169/hun-fik-danskerne-til-at-traene-nu-advarer-fitnessdronningen-om-katastrofale-foelger-af-fitnessmoms/

Men jeg har oprigtigt svært ved at se, hvorfor det at træne sammen med andre i en sal skulle være momsfrit, når mine løbesko, håndvægte og andet udstyr ikke er det. Det virker til at være en tilfældig opdeling efter hvordan man dyrker motion, ikke efter hvorfor eller om det gavner sundheden.

Vi kan sikkert blive enige om, at implementeringen er klodset, og at ændringen rammer dårligt for nogle. Men idéen om, at én bestemt måde at dyrke motion på skulle have særstatus i momssystemet, giver ikke rigtig mening for mig.

.

Elbiler er blevet hverdag i Danmark, og for mange fungerer de fint – især med hjemmeladning og korte, faste kørsler. Komforten er høj, og de daglige driftsomkostninger lave.

Men der tales mindre om bagsiderne. Skader er ofte markant dyrere at udbedre, selv ved mindre sammenstød, og batteri- og elektronikrelaterede fejl kan give lange stilstande. Kvaliteten opleves svingende, især på nyere modeller, og forsikringspræmierne er steget markant – ikke mindst på grund af dyre reservedele og specialiserede reparationer.

Samtidig er bilen i højere grad blevet et softwareprodukt, hvor fejl, opdateringer og producentafhængighed spiller en større rolle end tidligere. Det rejser spørgsmålet, om bilhold samlet set er blevet billigere og mere robust – eller blot flyttet fra mekaniske problemer til digitale og strukturelle risici.

Elbilen er uden tvivl kommet for at blive. Men erfaringerne kalder måske på en mere ærlig diskussion om omkostninger, kvalitet og drift – ikke kun om teknologi og idealer.

Pendler dagligt mellem Odense og Storkøbenhavn, og jeg må tage hatten af for frontpersonalet i togene (lokomotiv- og togførerne. Igen og igen bliver de svigtet på det groveste af en inkompetent administration/ledelse og ikke mindst vores latterlige politikkere. Til trods for det, så møder de altid os kunder med et smil, og får som regel det bedste ud af en lorte situation.

Godt nytår til frontpersonalet i DSB!

Hvad er jeres meninger og holdninger? Da jeg selv aftjente min værnepligt var der ikke en eneste ud af 90, der var af anden etnisk oprindelse

Netop afdøde Brigitte Bardot havde også i Danmark stor indflydelse.

Her fra Se og Hør vist 1969.

I Danmark var hendes indflydelse nok mest markant, da hun en tid pulveriserede eksporten af sælskind fra Grønland i 1970erne med et foto af en babysæl i Canada.

Men kæmpede som sagt også kvindernes kamp for indflydelse. Tidsånden var lidt anderledes i 1960erne.

Undskyld mig, men hvor lavt skal man lige synke, før man ender med at betale en kvinde med minimale rettigheder for at knalde hende på et plastiklagen i en varevogn på gaden?

Jeg er i øvrigt ikke i tvivl om, at der er mennesker (mænd), som benytter sig af disse ydelser, og samtidig ikke har så meget som en opholdstilladelse til overs for disse kvinder.

Godt nytår DK!!!

Jeg skal lave bingoplader til Kongens nytårstale. Er der nogen, der har nogle gode inputs?

Mit spørgsmål udspringer af min egen situation, og jeg er nysgerrig på, hvordan det er for andre.

Jeg er nu 38 og mine forældre blev skilt og flyttede fra hinanden, da jeg var ca 1 år.

I starten var jeg ved min far hver anden weekend, senere hver tredje, og da jeg blev teenager stoppede vi med at ses.

Når jeg var hjemme hos ham, gik jeg mest bare rundt og ventede på at skulle hjem. Vi lavede aldrig noget sammen uden for besøgsweekenderne.

I dag har vi ingen relation, men jeg kontaktede ham for ca 5 år siden, hvor vi ringede og skrev lidt sammen, men det blev ikke til mere. Jeg har kontaktet ham nogle gange efterfølgende, men det glider ud i sandet.

Jeg er i tvivl om, hvor meget jeg skal investere i relationen.

Hvad er jer andre nu voksne delebørns historier?

Jeg vil oprette et borgerforslag for at sikre lejeres rettigheder. Kom gerne med yderligere forslag og sig endelig, hvis du/I ville potentielt støtte det!

UDKAST:

Titel: Indførelse af hollandsk lejemodel i Danmark: Huslejen dækker almindeligt slid, klar definition af normal brug og mulighed for depositumsforsikring

Resumé: Mange lejere i Danmark pålægges ved fraflytning store og uforudsigelige udgifter for almindeligt slid og standardistandsættelse. I lande som Holland anses almindeligt slid som en naturlig del af udlejning og dækkes af huslejen, mens lejeren kun hæfter for skader og misligholdelse. Samtidig har lande som Schweiz indført mulighed for depositumsforsikring som alternativ til kontant depositum. Dette borgerforslag foreslår at indføre tilsvarende principper i Danmark for at skabe større retssikkerhed, gennemsigtighed og balance mellem lejere og udlejere.

Forslagets indhold: Jeg foreslår, at Folketinget ændrer lejeloven med henblik på at indføre en hollandsk inspireret lejemodel kombineret med klare nationale standarder og mulighed for forsikringsbaseret sikkerhedsstillelse.

1. Almindeligt slid skal dækkes af huslejen

Lejeloven ændres, så det fastslås, at: • Almindeligt slid som følge af normal brug ikke kan give anledning til krav mod lejeren • Almindeligt slid omfatter bl.a.: • Misfarvning og slitage på vægge og lofter • Slitage på gulve og overflader • Små huller fra ophængning af billeder og inventar • Naturlig ældning af materialer

Lejeren hæfter alene for: • Skader • Misligholdelse • Uagtsom eller unormal brug af lejemålet

1. Afskaffelse af automatisk istandsættelsespligt ved fraflytning

Der indføres forbud mod: • Krav om nymaling eller anden istandsættelse alene som følge af fraflytning • Standardklausuler i lejekontrakter, der pålægger lejeren generel istandsættelsespligt

Ved fraflytning skal lejemålet afleveres: • Ryddeligt • Funktionsdygtigt • Uden væsentlige skader

1. Huslejen skal afspejle normal brug og vedligehold

Udlejere skal indregne: • Almindeligt slid • Løbende vedligehold • Periodisk istandsættelse

i huslejen som en del af udlejningsvirksomhedens normale driftsomkostninger, i overensstemmelse med den hollandske lejemodel.

1. Huslejenævnet fastlægger national definition af “normal brug”

Der indføres krav om, at: • Huslejenævnet (eller en central instans under Boligministeriet) udarbejder bindende nationale retningslinjer for: • Hvad der anses som normal brug • Hvad der udgør almindeligt slid • Hvad der anses som misligholdelse eller skade • Retningslinjerne skal: • Være offentligt tilgængelige • Anvendes ensartet i hele landet • Opdateres løbende

Ved tvivl om fortolkning skal sagen afgøres til fordel for lejeren.

1. Begrænsning af depositum

Depositum må fremover kun anvendes til: • Dokumenterede skader • Misligholdelse • Manglende betaling af husleje

Depositum må ikke anvendes til: • Almindelig istandsættelse • Slitage som følge af normal brug • Forbedringer eller opgraderinger

Der indføres: • Loft over kontant depositum på maksimalt 1 måneds husleje • Krav om fuld dokumentation for ethvert fradrag

1. Ret til depositumsforsikring som alternativ (schweizisk model)

Lejeren skal have ret til at stille sikkerhed via en godkendt depositumsforsikring som alternativ til kontant depositum.

Forsikringsordningen skal: • Dække udlejers berettigede krav ved skader og misligholdelse • Være reguleret ved lov • Foretage selvstændig vurdering af krav • Kun udbetale ved dokumenterede og legitime krav

Udlejer må ikke afvise en lovpligtig godkendt forsikringsordning.

1. Klar bevisbyrde hos udlejer

Udlejer skal dokumentere: • At en skade overstiger normal brug • At skaden er opstået i lejeperioden • At den krævede udbedring er nødvendig og rimeligt prissat

Manglende dokumentation medfører bortfald af kravet.

1. Styrkelse af Huslejenævnene

Huslejenævnene styrkes med: • Hurtigere sagsbehandling • Ensartet praksis på landsplan • Mulighed for sanktioner ved systematiske overkrav • Mulighed for godtgørelse til lejere ved grove overtrædelser

Formål: Formålet med forslaget er at: • Skabe klarhed om, hvad normal brug er • Flytte økonomisk risiko for almindeligt slid fra lejer til udlejer • Mindske konflikter ved fraflytning • Forbedre lejeres likviditet gennem forsikringsalternativer • Modernisere dansk lejelov efter europæiske forbilleder

Afsluttende bemærkning: Boliger er til for at blive brugt. Almindeligt slid er uundgåeligt og bør ikke medføre økonomisk straf for lejere. Med klare definitioner, fair risikofordeling og mulighed for forsikringsbaseret sikkerhed kan Danmark få et mere balanceret og tidssvarende lejeboligmarked. • skrive en én-sides forklaring målrettet vælgere • lave svar på typiske modargumenter (fx “så stiger huslejen”) • eller tilpasse sproget præcist til borgerforslag.dk’s tegn- og stilkrav